Til orientering er bestyrelsen og fælleshusgruppen ved at få de sidste elementer på plads med entreprenør så projektering og myndighedsbehandling af vores kommende fælleshus kan starte indenfor den næste måneds tid. Selve byggeriet forventes ikke at starte før foråret.
I vil også opleve at der snart starter etablering af indkørsel og P-plads til foreningens kommende fælleshus oppe ved Udsigten og på den østlige side af Fredsskoven. Projektet myndighedsbehandles lige nu i kommunen og bygherre er Boligejendomme ApS.
Tennisbanen blev af samme grund ikke etableret i år, da der stadig var usikkerhed omkring mulig placering på arealet oppe bag skoven.
Endelig har kommunen og Calum projekteret en spærring af Vestre Alle (i sydlige ende) og dette arbejde forventes også udført inden jul. Vestre Alle vil således blive blind vej for køretøjer.
Hilsen Bestyrelsen - GF Laanshøj